Emils historie

Ondt i maven og skolevægring

Vi kom fordi Emil havde ondt og rumlen i maven og var meget nervøs for at komme i skole, hvilket resulterede i han ikke var i skole i 5 uger. 

Han havde næsten ingen appetit og blev ofte skidt tilpas, havde ikke lyst til at være sammen med nogen eller komme nogen steder.  Han blev ofte ked af det over noget, han ikke kunne forklare.

Førte gang vi skulle til behandling, var Emil meget bange for, hvad der skulle ske, men allerede 2. gang glædede Emil sig til at skulle afsted, for han var tryg og vidste det gjorde ham godt.  Det var rart at få sat ord på og få talt med en, som vidste, hvad der skete i Emils krop og hoved, og ikke mindst at andre havde det ligesom ham.

Som forældre var det befriende. Annas lynhurtige måde at takle Emil på var en kæmpe hjælp. Hun kunne igennem samtalen med Emil give nogle gode råd , som man som forældre kunne støtte sig til og bruge i dagligdagen, for at komme igennem de svære dage. Jeg kan anbefale Anna på det varmeste.

Emil fortæller:

”Anna hjalp mig med at kunne udtrykke mig selv og give slip på de dårlige følelser og overvinde min frygt for det værste. Hun lærte mig, at jeg ikke skulle være bange  – og lade være med at tænke så meget over tingene”

 

Skrevet af Emil og hans mor