Georgs historie
Søvnproblemer
Georgs største modstander har, siden han var børnehavebarn, været at give sig hen til søvnen.
”Jeg er bange” er en sætning, vi har hørt uendelig mange gange, både aften og nat.
Vi har gennem lange perioder været oppe for, at følge Georg i seng mellem 10-12 gange hver nat.
Georg var bange for at sove alene og han gik i en form for panik, når han vågnede grædende om natten.
Denne konstante afbrudte søvn har taget hårdt på Georgs overskud, hvilket har været tydeligt både i skolen, hjemme og til sport.
Han kan have tendens til mange bekymringer, disse bliver tydeligt forstærket, når han er i konstant underskud på søvn.
Det er hårdt for en dreng på 9 år, hans største ønske var, at lære at sove uden bekymringer, ligesom hans storebror og kammerater.
Vi tog kontakt til Anna, og allerede efter første besøg mærkede Georg en kæmpe positiv forandring: ”Jeg er blevet modig, mor”, sagde Georg.
Anna lærte os bl.a. at lave aftaler med Georg om, hvordan vi skulle hjælpe ham om natten.
Aftaler, der for Georg blev vendepunktet. Og dette er en tilgang vi ligeledes kan bruge, ift. til andre nye ting, Georg skal lære.
Anna har lært Georg, at det er nødvendigt, at være modig når man skal lære nyt og at det ikke er farligt.
Georg blev med det samme tryg ved Anna og blev lykkelig og meget lettet, da hun fortalte ham, at hun nok skulle lære ham at sove.
Vi har været ved Anna tre gange, og Georg er for første gang i mange år blevet gode venner med søvnen. Han er rolig op til sengetid, han kan mærke træthed, og han er tryg , både når han skal falde i søvn og natten igennem. Han vågner stort set ikke mere, og når han gør, kalder han eller går selv tilbage i seng og sover med det samme.
Georg er blevet “venner med”, at det ukendte ikke er farligt, og har fået troen på, at han kan godt!
Det er svært at beskrive, hvad det betyder, at vi nu oplever en søn, der er rolig, tryg og fyldt med overskud. At se og mærke stoltheden hos ham, er det aller bedste – han stråler! Og samtidig oplever vi, hvilket overskud det giver i hele familien, at vi nu alle får vores søvn.
Tak Anna!
Kærlig Hilsen fra, Georg (9år), Jan (far) og Helle (mor)