Lilis historie
Funktionelle mavesmerter
Lili på 7 år led af udefinerbare mavesmerter gennem flere måneder. Vi blev mere og mere bekymrede, i tvivl, forvirrede og rådvilde. Lærerne sagde altid at hun var glad og trivedes både med undervisning og kammerater, men symptomerne blev alligevel værre derhjemme. Til sidst fik hun oparbejdet et stort fravær, og vi kontaktede lægen som konstaterede at hun intet fejlede – sådan fysisk. Mange dage lå hun på sofaen, eller var med på arbejde, eller så film. Og ind i mellem sprang hun glad rundt og virkede ikke det mindste syg.
Vores fokus og handlekraft var helt sat ud af spil.
Efter bare en samtale med Anna fik vi meget hurtigt indkredset problemet som handler om at anerkende barnets smerter og ubehag, men samtidig sætte ind med en kærlig og bestemt plan. Hjemmedage og bekymring var ved at gøre problemet til en alt for stor del af vores relation, og hun kunne ikke selv bryde ud af det. Nu er hun i skole hver dag fra morgenstunden. Vi har en aftale om at hun kan tage hjem hvis det bliver for svært, og det giver hende en tryghed i at tage af sted. Når hun kommer hjem fokuserer vi på at rose og opmuntre hende, og minimerer samtalen omkring mavepine og træthed til en afgrænset stund.
Anna store forståelse for forældrekærlighed og børn samt hendes faglighed og passion, gav med det samme redskaber til at komme videre, og bryde nogle vaner der forværrede symptomerne.
Det er trygt at tale med hende, man kan grine og udtrykke alle sine tanker og bekymringer på en gang, og der er ingen tvivl om at det prompte har haft en gavnlig effekt på Lilis trivsel.
Med stor taknemlighed, Gertrud Exner (Lilis mor)