Klienthistorier

Genvej til et bedre børneliv

Her kan du læse de forskellige erfaringer og historier fra nogle af klienterne. Du kan møde Hjalte på 11 år, der har døjet med ondt i maven og meget fravær i skolen, og som efter 2 behandlinger oplevede, at smerterne forsvandt. Eller du læse Marias oplevelse med hypnose, der stoppede med at have problemer med at sove.

Hvis du er i tvivl om hypnoseterapi er noget for jeres familie, er du altid meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Funktionelle mavesmerter

Vores dreng Hjalte havde længe døjet med mavesmerter og et højt sygefravær fra skole, fodbold og legeaftaler.

Han klagede dagligt over mavesmerter og var meget sengeliggende

Vi var naturligvis til en del ved vores egen læge, og han blev også henvist til børnelæge. Alle undersøgelser var normale.

Da han var færdig med undersøgelser hos børnelægen, og erklæret fysisk rask, i efteråret i 5. klasse, tog vi kontakt til Anna.

Allerede efter første behandling havde Hjalte det markant bedre. Efter 2. behandling var smerterne væk. For en sikkerheds skyld fik han en behandling mere, fordi vi var bekymrede for, om virkningen ville vare ved, men det gjorde den. Det er nu 2 år siden.

 

Hjalte 11 år

Bekymringer og angst

Man kunne fortælle Anna alt uden at være nervøs for at skulle fortælle det til sine forældre selv

Hun hjalp mig rigtig meget, især det med at jeg ikke kunne sove og hun hjalp mig med at skrue ned for min bangeknap

Jeg var på et tidspunkt bange for, at der var en ulykke i vores familie, der var min skyld, og sådan havde jeg haft det i flere år, men det fik hun hjulpet mig rigtig meget med, så nu tænker jeg ikke på det mere.

Hun hjalp mig med at finde et fantasidyr, som jeg kan tænke på, når jeg synes, der er noget, der er svært.  

Ingrid 9 år

Mor til 8-årig pige

Vi oplevede flere gange, at vores datter  udviste angst for flere forskellige ting på et niveau, som vi synes krævede handling. 

Hun fungerede fint socialt, men gik tydeligvis rundt med rigtig mange bekymringer og var bange for flere ting.

Det var svært for os at håndtere, da vi følte os på meget usikker grund i forhold til at hjælpe hende bedst muligt. 

Vi havde hende til to sessioner hos Anna, som var rigtig god til at italesætte problemerne på et håndgribeligt niveau, som vores datter også kunne relatere til.

Kombinationen af samtale og hypnose med Anna, har helt sikkert resulteret i, at vores datter er kommet af med rigtig mange af sine bekymringer, ligesom samtalerne også viste, at hun gik og gemte på tanker og bekymringer, som vi ikke havde kendskab til, eller som vi ikke forstod tyngden af hos vores datter.

Vi vil helt sikkert bruge Anna igen, hvis vores datter får brug for det.

Angst for at sove ude

Maria var 15 år da hun kom til dig i behandling, og havde lidt af angst og soveproblemer i næsten 4½ år.

Hun fik 2 behandlinger hos dig – og dette ændrede alt.

Nu kan hun sove alle mulige steder henne, og have veninder og venner med hjemme og overnatte også.

ALLE ritualer er ophørt fuldstændig (!), og hun er i dag som en hvilken som helst anden 16 årig teenager.

Maria, 15 år

Lili på 7 år led af udefinerbare mavesmerter gennem flere måneder. Vi blev mere og mere bekymrede, i tvivl, forvirrede og rådvilde.

Til sidst fik hun oparbejdet et stort fravær. Mange dage lå hun på sofaen, eller var med på arbejde, eller så film.

Efter bare en samtale med Anna fik vi meget hurtigt indkredset problemet som handler om at anerkende barnets smerter og ubehag, men samtidig sætte ind med en kærlig og bestemt plan. Nu er Lili i skole hver dag.

 

Lili, 7 år

Lea blev mere og mere angt for at blive køre- eller søsyg, og pludselig tilkom også en voldsom angst for at kaste op. Angsten bredte sig som ringe i vandet.

Efter første session gik jeg derfra med en klar fornemmelse af, at det her – det kommer til at virke!

Da vi kom igen 14 dage senere og Lea skulle sætte ord på hvordan hun havde haft det, var jeg først overrasket – helt blæst bagover – efterfølgende lettet og rørt. Lea sagde: ”jeg har det godt, jeg har sovet bedre og overhovedet ikke været bange for at blive syg eller bange for at blive bange den sidste uge”.

Lea, 10 år

Nålefobi

Jeg er en pige på 14 år, som har haft voldsom angst for at blive stukket med nåle.

 

Det har været rigtig svært for mig at blive vaccineret.

Jeg fik 3 hypnose behandlinger, som har været meget positive, en rigtig god oplevelse for mig.

 

Rose, 14 år

Funktionelle mavesmerter og skolevægring

Emil udviklede i forbindelse med coronanedlukning funktionelle mavesmerter og kom ikke i skole

 

Førte gang var Emil meget bange for hvad der skulle ske, men allerede 2. gang glædede Emil sig til at skulle afsted for han var tryg vidste det gjorde ham godt.

 

”Anna hjalp mig med at kunne udtrykke mig selv og give slip på de dårlige følelser og overvinde min frygt for det værste. Hun lærte mig, at jeg ikke skulle være bange  – og lade være med at tænke så meget over tingene”

 

Emil og Emils mor

Skolevægring og ondt i maven

Vi havde en dreng der døjede med ondt i maven og var i et forløb ved børnelægen. Han kom hurtig på movicol, da han havde forstoppelse og det løste forstoppelsen, men ikke mavesmerterne

Den plan der blev lagt var, at Oscar skulle begynde i skolen på deltid.

 

Det tog ikke lang tid før vores “gamle” glade dreng begyndte at komme tilbage. I dag har vi en dreng der elsker at gå i skole og aldrig har ondt i maven længere.

Oscar og Morten Eeg (Oscars far)

Angst for hunde

Vores dreng havde fået angst for hund og havde fået nogle ritualer, som bekymrede os.

Anna formåede med det samme, at få en tillidsfuld relation med vores dreng, og der skete straks en forbedring.

Vi forældre fik også en række gode redskaber, som vi kan bruge fremadrettet.

Villads’ mor, Charlotte Mikkelsen